Vil du vide lidt om hvem vi er ?
Counta A/S er virksomheden bag Nem-kladden og vi har faglig baggrund i det daglige arbejde med styring af bogholderi- og regnskabsfunktioner med IT som et vigtigt arbejdsredskab.
Vi etablerede os i 2015 som et traditionelt regnskabsfirma, men har de sidste par år primært arbejdet med at skabe og genbruge posteringer og data fra vore kunders regnskabsfunktioner med det mål, at automatisere og dermed effektivisere den løbende bogføring væsentligt. Og det kan vi konstatere, at vi er kommet i mål med, så vi har derfor valgt at lancere vores produkt og ydelse på denne separate side.
Det daglige arbejde udfører vi fra vores kontor på Østerbro i København, hvor vi har outsourcet kontordriften til Regus kontorhotel, da vi selv arbejder efter den overbevisning, at man med stor fordel kan outsource de opgaver andre virksomheder er meget bedre og mere effektive til. Sådan kan vi holde os "slanke" og fokuserede på det der er vores kerneydelse - effektivisering af vore kunders bogholderi.